1. Søby Sø: Søby Sø nord for selve brunkulslejerne er privat eje og er den eneste naturlige sø i området. Det betyder, at den til forskel fra de fleste af søerne i brunkulslejerne har et varieret dyre- og planteliv. Øst for søen har Herning Kommune fået lov til at indrette en offentlig grill- og rasteplads, hvor det også er muligt at bade i søen fra badestranden.
2. Søby Brunkulsmuseum: Brunkulseventyret danner et farverigt kapitel i danmarkshistorien, som begyndte i vinteren 1939/40 og varede til maj 1970. Brunkulslejerne i Søby vidner om en helt særlig kultur og livsførelse i tiden omkring 2. Verdenskrig, hvor forsyningen af kul til Danmark forsvandt, og der opstod et akut behov for brændsel.
Brydningen af brunkul skabte et samfund, hvor hele familier flyttede til for at blive en del af eventyret og tjene gode penge. Boligerne var små, arbejdet var usandsynligt hårdt og flere mænd mistede livet ved dramatiske ulykker i lejerne. Der boede 3.000-4.000 mennesker i Søby Brunkulslejer, heraf omkring de 2.000 i Søby, mens industrieventyret kørte på sit højeste, hvilket betød, at der blev etableret blandt andet købmandsbutikker, vognmandsforretninger, redningsstation og hasardspillesteder.
3. ”Den Hvide By”: Birks nyere historie startede i 1960’erne, hvor tekstilbranchen var i rivende udvikling på Herningegnen. Damgaard-brødrene Knud, Mads og Aage lagde grundstenen til en ny, kreativ tankemåde ved at sammensmelte deres industrier med kunst og uddannelse. Industribygningernes arkitektur og indretning – inde som ude – gjorde kunst og kultur til en naturlig del af arbejdernes hverdag. Det fantastiske samarbejde mellem modige erhvervs - folk, kommunale embedsmænd, kendte danske og internationale arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere resulterede i nytænkning inden for både bygninger, byplanlægning og landskab. Geometrien og formerne - Bygningsmæssigt var Angli-fabrikken startskuddet til det nye Birk. Angligårdens geometri og væg - kunst, indendørs og udendørs, har givet inspiration til hele strategien for området. For at bevare stedets unikke karakter er både bygninger og udendørsarealer underlagt særlige regler. Der er cirkler, kvadrater og trekanter alle vegne, som former bygninger, parker, pladser, veje og stier. Cirkler ser man f.eks. i Angligården, på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Skulpturparken og ikke mindst ved den runde skulptur Elia. I De Geometriske Haver, i Utzon -huset og på kunstmuseet Heart er der fængslende sammen - sætninger af geometriske former.
